Udgivet ons d. 11. mar 2020, kl. 00:00

Førstelærerens Fadervor

Jeg er vokset op med morgensang og Fadervor i min skoletid. Førstelæreren var på flere måder en meget dygtig lærer. Når han bad Fadervor med os, lavede han lidt om på en af bønnerne.

I Fadervors formulering dengang hed det: Led os ikke i fristelse. I den nuværende bibeloversættelse er formuleringen: Led os ikke ind i fristelse.

Førstelæreren bad: Led os når vi fristes.

Der var lidt murren blandt forældre over, at han ikke lærte os Fadervor rigtigt. Men der blev nu ikke gjort mere ud af det.

Dengang tænkte jeg ikke meget over det. Men nu kan jeg egentlig godt se, at der var en pointe i førstelærerens formulering.

Vi fristes jo alle. I mange situationer og på mange måder. Vi fristes til at gøre det letteste, selvom det ikke er det bedste. Vi fristes til at gøre det, der er godt for os, selvom det er skidt for andre. Vi fristes til at lade være med at gøre noget, selvom vi burde.

Led os når vi fristes.

Ja, når vi fristes, er det vigtigt, at vi lige standser op og ikke handler hurtigt. Standser op og lige tænker på, hvad der er rigtigst at gøre – i lyset af bønnen: Ske din vilje. Altså at Guds vilje også må ske ved os – ved det vi lige vælger at gøre nu. Ved det jeg vælger at gøre lige nu. Det er det, som ligger i førstelærerens formulering: Led os, når vi fristes. Så vi ikke kun lader os friste, men også lader os lede af Gud.

Asger Grove Korsholm

Kategorier Kirkenyt